Uncategorized

Tak for kaffe en omgang

Som så mange andre danskere slap min familie og jeg ikke for influenzaen. Vi fik den helt store tur, selvom vi sagtens kunne nøjes med mindre. Der var hoste, snot, feber, træthed og ømhed i hele kroppen. Når en var færdig, var den høfligt givet videre til næste familiemedlem. Så får man maksimal glæde af en omgang influenza.

back-massage-2852486_600

Nu var vi ved at være oven vande igen…

Og da hverdagen skulle til at melde sin ankomst, begyndte min ryg at blive mere og mere øm. Der undrede mig, da influenza virussen burde være ved at forsvinde, så hvor kom ømheden fra? Hurtigt blev ømheden afløst af smerter i ryggen.

Smerterne tog til, og weekenden stod for døren. Jeg måtte komme igennem dagene, så jeg kunne ringe og bestille en tid til behandling af ryggen om mandagen. Dagene gik langsomt, og smerterne tog til. For at dulme havde jeg en varmedunk på de muskler, som jeg antog, var kommet i klemme i ryggen. Og prikken over i’et gav min søde mand mig en rygmassage for at løsne op. Men lige lidt hjalp det.

Mandag morgen, uden meget søvn i weekenden, fik jeg en akut tid. Super, så vidste jeg, at jeg om nogle timer ville være okay igen. Nogle gange udvikler situationen sig anderledes end forventning. Det var ikke en muskel, det var inflammation i nerverne i ryggen. Efter behandlingen blev jeg opfordret til at tage koldt på området og evt. smertestillende, hvis det blev for slemt.

Og grundet mit initiativ med varmedunk og massagen skulle jeg forvente, at det nok kun gjorde sagen værre for mig i de kommende dage, indtil kroppen igen var ovenpå. Og det kan du bide spids på. Aldrig har jeg oplevet så stærke smerter i ryggen før. Jeg kunne ikke holde ud at sidde ned eller ligge ned, men var samtidig så vandvittig træt, at jeg heller ikke kunne holde mig vågen. De fleste af døgnets timer trippede jeg hvileløst frem og tilbage i huset med tårerne trillende ned af kinderne.

Der gik næsten en uges tid med at trippe frustreret frem og tilbage, før jeg følte, at nu begyndte det at gå langsomt fremad.

sleeping-1159279_600

Trætheden mærkes

Nu er der ‘bare’ trætheden tilbage at bokse med de i kommende dage, så er jeg forhåbentlig ved at være helt oppe i gear igen. Men sikke en omgang.

De første mange dage orkede jeg ikke at tænke en tanke, men som dagene gik (og især efter jeg begyndte at få det bedre) var der pludselig mange timer i døgnet til at tænke store som små tanker i. På dette tidspunkt kunne jeg stadig ikke holde ud at sidde ned i længere tid, så der er blevet gået mange kilometer i snegle tempo – og senere i normalt tempo.

Men for at vende tilbage til tankerne. Det var sundt at have tid til at tænke over mange af de ting, der foregår i tilværelsen, som der i en  travlt hverdag ikke er tid til at tænke over. Lige pludselig får mange emner en helt anden prioritet i tilværelsen.

correcting-1351629_600

Tilbage på pinden

Nu er langsomt ved at indfinde mig på pinden igen. Mange mails skal læses igennem, og hverdagens praktiske gøremål skal genfinde deres rytme.

Forude venter der færdiggørelsen af min redigering af Mayas Verden, betalæsning af det og klargøring, så det kan blive sendt til forlag, mens jeg holder vejret – og krydser fingre.

Men vigtigst af alt så er jeg ved at være tilbage i gear, og tavsheden, I har oplevet fra min side i de sidste par uger, er brudt. Jeg glæder mig til igen at kunne taste løs og gøre det, jeg holder så ufattelig meget af.

 

Skriv et svar

Discover more from Pia Grønlund

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading