Uncategorized

Kan navne blive for danske?

Som forfatter bliver jeg pludselig mor til en masse karakterer, som skal navngives. Og det sætter mange tanker i gang om de enkelte personer, der skal vælges et navn til. Hvis jeg har mødt profilen (eller en der minder om) i virkeligheden, kan navnet godt ende med at være tæt på det navn, men det er ikke sikkert. For der er en masse hensyn at tage i navngivningsprocessen.

Jeg ønsker ikke at træde nogen over tæerne ved at udstille en persons måske lidt skæve og sjove sider. Så ingen må kunne genkende sig selv for meget i en karakter og føle sig stød. Det er vigtigt for mig.

Men hvad skal alle karaktererne hedde? Hvilke tanker går gennem mit hoved, når navnet skal findes? Det løfter jeg nu sløret for, og byder ind til et kig i maskinrummet.

 

woman-2692437_600

Og hvad skal navnet være?

Ved hver karakter har jeg et valg, et navngivningsvalg. Personen skal have et navn, der er troværdigt. Et navn, der giver de rigtige associationer til personligheden. Chancen for at vælge forkert er der altid, så derfor gør jeg mig ekstra umage for at vælge rigtigt til hver enkelt person. Så de hver især er med til at skabe historien.

I Mayas Verden er der over 20 personer med navne. Og ikke alle har været lige lette at finde det helt rigtige navn til.

Alle forældre har prøvet at finde navn. Det kan gå stærkt, hvis forældrene er enige, men det kan også være en lang sej forhandling med temmelig mange navne i spil undervejs.

Jeg skulle ‘bare’ blive enig med mig selv, men det gjorde ikke opgaven væsentlig lettere, skulle jeg hilse og sige. Endelig havde jeg en god fornemmelse i maven med alle navnene. Karakterne havde fået et navn, der på hver deres måde understregede noget i deres personlighed. Jeg var lettet. Der var ro på karaktererne, og jeg kunne nu koncentrere mig om at finpudse handlingen og sproget.

wood-3157395_600

Skal/bør/tør jeg drømme stort allerede?

Men den ro der var vedrørende navne, fik et ordentlig spark med et provokerende spørgsmål. ‘Tør du drømme stort?’, blev jeg spurgt af en betalæser.

Efter en tænkepause kom der et lille og lidt forsigtigt ‘Ja’. En enorm ydmyghed rullede ind over mig. Puha et spørgsmål, når den første roman er tæt på færdig og snart skal sendes til forlag. De, der har fået et lille kig ind i Mayas Verden, har alle spurgt, om de ikke måtte få lov at læse mere. De ville gerne lære hende endnu bedre at kende. Så bevares, der har bestemt været interesse, men træerne vokser ikke ind i skyerne af den grund. Der er ingen forlagskontrakt på bogen endnu.

Det fik sat gang i tankerne. Min ellers afsluttede navngivning burde ændres. Nogle af navnene var simpelthen for danske. En international læser ville have svært ved at læse nogle af dem, og jeg skulle ikke forvente, at der var mange muligheder for at ændre i navne eller andet i forbindelse med en oversættelse. Navnene ville gå igen i alle sprog.

Okay, jamen… frem med navnelisten igen. Og ja, der var flere karakterer, der var nødt til at blive omdøbt. Suk!

Det var svært første gang, men anden gang var om muligt endnu værre.

duck-pond-89753_600

Vores dejlige andedam

Vi lever i en smuk og hyggelig andedam. Danmark er ikke en stor verdensmagt, der sætter dagsordenen – selvom vi gør, hvad vi kan for at påvirke vores omverden. Det betyder også, at vi i mange situationer er afhængige af et eller flere andre lande for at opnå det, vi gerne vil. For virksomheder kan det være at sælge deres varer. Og for forfattere kan det være flere læsere. Jeg kender ikke nogen forfatter eller forfatterspire, som ikke ønsker sig et internationalt gennembrud med deres roman.

Og som forfattere må vi se i øjnene, at Danmark er et lille land. Og det betyder, at vi hurtigt skal forholde os til udlandet. Ofte går snakken allerede om oversættelser, inden bogen er udgivet. En engelsk udgave kan hurtigt sætte skub i salget af e-bøger og give internationale læsere og følgere.

Men så kommer vi til mit forfatter dilemma… For hvordan har du det med navne i bøger, du læser på dansk?

Er det okay at bruge engelske navne?
(Eksempel: Shaun, Grace, Tyler, Kassidy)

Eller bør det være navne, som både er danske og internationale?
(Eksempel: Thomas, Anna, Michael, Olivia)

Hvordan har du det med navne, når du læser en bog? Tænker du over dem?

Jeg håber, du har lyst til at kommenterer på dilemmaet og hjælpe mig på plads med de sidste navne, der stadig driller mig.

På forhånd tak for hjælpen.

2 comments

  1. Navne synes jeg kan være en sjov ting – nogle familiemedlemmer besluttede sig for, at deres søn i slut-60’erne skulle hedde Tony – inspireret fra engelsk uden at forudse, at selv danskere ikke altid udtalte det som “Tonny’, hvilket var hans forældres ønske. Min gamle far (han er 85) forstår f.eks kun dansk og svensk og har svært ved at et barn kan hede Storm, Paprika etc

    Mit eget navn var i mange år den mest anvendte kombination af for+efternavn til en kvinde. Senere har jeg valgt at bruge mit mellemnavn som efternavn, hvilket i en international arbejdshenseende skaber udfordringer for udlændinge at udtale/stave

    Mit fornavn – Anne. Lige ud ad landevejen….. hahaha troede jeg. Folk omkring Middelhavet eller russere/ukrainere kan oftest ikke få sig selv til at kalde mig Anne, men insisterer på at kalde mig Anna. Hvis de bruger navnet med et e betyder det, at de tiltaler mig enten nedsættende eller vredt – russere beder ofte om lov til at kalde mig Anja.

    Så kan et navn blive for dansk?

    Umiddelbart nej – for mange læseheste i udlandet værdsætter, at de kan se det lokale islæt.
    Dog ved jeg fra nogle engelske og amerikanske læsere, at de nogle gange går død i en historie, hvis de skal forholde sig til mange lokale stedsnavne samtidig med specielle personnavne (de har i flæng nævnt Japan, Rusland, Grækenland, Island)

    Mange danskere har efterhånden internationale navne, så et godt mix er en godt udgangspunkt, da mange af os jo har haft tre eller flere sprog i skolen, har rejst meget osv.

    1. Hej Anne
      Tak for din tilbagemelding. Dejligt at læse så nuanceret et svar og dine refleksioner er gode. Tak for ny viden om navnet ‘Anne’. Jeg havde slet ikke skænket det en tanke, at det kunne være andet end et pænt internationalt pigenavn. Så blev jeg også lidt klogere.
      Lige nu har min roman et mix af danske/internationale navne (min hovedpersons søster hedder f.eks. Anne), mens andre navne er internationale.
      Rigtig god weekend og god påske
      Mange hilsner Pia

Skriv et svar

Discover more from Forfatter Pia Grønlund

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading