Uncategorized

Mine betalæsere er guld værd

En ting er at skrive en bog. Bare tømme hovedet for den historie der fylder. Noget andet er at læse den kritisk og forholde sig til, om historien er interessant. Og er den fortalt spændende?

Det kræver friske øjne at forholde sig kritisk til teksten. Og jeg er så heldig at have otte kompetente betalæsere, der hver især kommer med deres input, tanker og refleksioner. Hver og én er de guld værd. Deres tilgang og fokus er meget forskelligt, men det er også pointen med at have flere forskellige typer personer til at læse, så flest mulige vinkler og nuancer i historien bliver fanget og vurderet.

literature-3033196_600

Deres fokus spænder bredt fra karakternes reaktioner. Får den for lidt/meget? Skal de være mere eller mindre sure eller kede af det? Er de troværdige hele vejen igennem? Det er vigtigt at kunne identificere sig med dem. For historien handler om ganske almindelige mennesker, som dig og mig.

Andre har fokus på det sproglige. Er teksten flydende at læse? De er yderst kompetente til at fange formuleringer, der ikke giver mening, eller med fordel kan formuleres lidt anderledes, så der f.eks. skabes en større dynamik i teksten eller læsevenligheden øges.

Nogle forholder sig meget til selve handlingen. Er det sandsynligt, at de ting der sker, kunne ske på den måde i virkeligheden? Det kan godt være, at det ikke foregår på den måde i betalæserens liv, men er det muligt, at det foregår på den måde for andre mennesker?

feedback-2829919_600

Jeg har allerede modtaget flere betalæseres tilbagemeldinger. Nogle har sendt kommentarer på hele romanen, mens andre stadig er godt i gang og sender deres input løbende, som de kommer gennem kapitlerne.

Generelt har jeg fået virkelig flotte tilbagemeldinger på historien, som var det vigtigste for mig. Kommentarer som:

  • Rigtig spændende roman. Historien rammer en nerve i det danske samfund, som mange kan identificere sig med. Følelsen af ikke at være god nok som man er.
  • Jeg blev virkelig grebet af handlingen, og glemte at skrive kommentarer ned, så jeg måtte lige læse kapitlerne igennem igen.
  • Jeg er fanget af historien og glæder mig til at læse videre.
  • Efter at have læst hele romanen sidder jeg tilbage med en nysgerrighed efter, hvad der kommer til at ske i efterfølgeren. Jeg kan slet ikke lade være med at digte videre selv, og tænker at diippp (slettet for ikke at røbe noget) må ske i næste roman.
  • Generelt meget læsevenlig roman, der var ingen steder, hvor jeg måtte stoppe op og genlæse for at forstå, hvad der skete i handlingen.
  • ALT dit materiale, fra start til slut, er MEGET læsevenligt. Der er ingen, som i SLET INGEN, sproglige besværligheder, så det mestrer du virkelig fint.

 

read-369040_600

I øjeblikket bruger jeg al min tid på at være betalæser for mine dygtige betalæsere. En ægte bytte-bytte købmand løsning. Og I kan godt glæde jer, der er nogle virkelig spændende bøger undervejs.

Historierne, som jeg læser, spænder bredt fra erotiskskønlitteratur til en mands personlige udvikling. Der er fortællinger inspireret af Donald Trump og amerikanske valg til en kvindes flashback til ungdommen og livet dengang. De er helt unikke på hver deres måde.

 

Skriv et svar

Discover more from Pia Grønlund

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading