Uncategorized

I hjalp med en masse spændende inspiration. Nu er valget truffet.

For en lille måneds tid siden spurgte jeg, om du havde lyst til at inspirere mig i at finde det rigtige job til en mand. Der var der mange, der havde, og jeg endte med at få over 50 forskellige forslag.

Manden indgår i en historie, hvor hovedpersonen hedder Laura. Jeg havde rigtig svært ved at finde det rigtige erhverv til ham, og jeres hjælp har hjulpet mig videre i historien. Nu kan jeg tydeligt forestille mig ham, præcis sådan som jeg gerne vil.

question-mark-2123967_600

Alle de fantastiske forslag

Jeg vil gerne dele alle de fantastiske forslag, I kom med som erhverv til manden. Nogle forslag mindede lidt om hinanden, så de er slået sammen til job titler, der er beslægtet. Alle forslag er listet nedenfor i vilkårlig rækkefølge.

Kok, mekaniker, klejnsmed, fisker/fiskefabrik arbejder, slagter, ventilationsmontør, tømmer, vvs gas og vand mester, udekørende truckmontør, selvstændig tatovør, gartner, flymekaniker, restaurere americaner skrot, sikringsmontør Banedanmark (udvidet elektriker), renovationsarbejder, vejarbejder, tilsynsførende på losseplads, pedel på (idræts)efterskole, socialrådgiver, fysioterapeut, massør, fitnesscenter ejer, behandler af en art, optiker, psykolog, psykoterapeut, sosu hjælper, Falck hjælper, underviser i ungdomsskolen, revisor, advokat, politibetjent, kriminalkommissær, retsmediciner, patolog, dommerfuldmægtig, soldat, security vagt i lufthavnen, brugsuddeler, urmager, guldsmed, ejendomsmægler, hvidevare sælger, professionel jæger, bibliotekar, freelance journalist, præst, imam, kordegn og bedemand.

Manden kan kun have et job, men mange af de forslag jeg har modtaget, har allerede givet inspiration og tanker omkring andre personer, hvor flere af de nævnte erhverv kan komme i spil til deres arbejde. Så selvom det måske ikke lige er din idé, der er valgt, så er ingen forslag givet forgæves.

job-1344744_600

Den svære udvælgelse af det rigtige job

Mange af de forskellige typer job kunne manden sagtens have, men der skulle kun vælges et i denne omgang. Nogle typer erhverv var skæve i forhold til denne historie, så dem kunne jeg forholdsvis hurtigt fjerne på listen til netop denne mand. De blev i stedet for tilføjet listen over “Inspiration til erhverv” i andre kommende bøger. Nu var der ca. halvdelen tilbage.

I anden omgang begyndte jeg at forestille mig, hvordan hans erhverv vil påvirke historien. Hvilke muligheder skaber det for spænding i handlingen? Det måtte gerne kunne spille en aktiv rolle i selve historien, så det ikke bare er et omtalt erhverv. Og nu begyndte de resterende erhverv langsomt at skrumpe ind til ganske få stykker.

Ganske få erhverv tilbage på listen, men det endelige valgt var ikke truffet endnu. Så jeg valgte at sove på det, og sove på det endnu en nat. Efter mange nætter, nærmere uger, stod det mig pludselig klart, hvilke erhverv han selvfølgelig skulle have.

doors-1690423_600

Valget er truffet

Forestil dig, at der bag hver dør er et navn, der kan skabe hver sin type historie. Afhængig af hvilken dør, der bliver åbnet, vil historien udvikle sig ud fra det valg, jeg træffer.

Jeg har valgt at åbne den røde dør, et hverv der blot var én, der tænkte på. Manden bliver security vagt i lufthavnen. Et job, hvor han både kan være lidt kantet, men alligevel god i dialogen med flypassagerne, der passerer ham og hans kolleger.

Tusind tak for inspirationen. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg spørger jer.

Nu må jeg tilbage til Maya. Laura må vente på, at det bliver hendes tur til at få fortalt sin historie.

Skriv et svar

Discover more from Pia Grønlund

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading