Uncategorized

Jeg holder vejret i spænding. Frygter det værste. Håber det bedste.

I går aftes blev ‘Mayas verden’ sendt til mine seks betalæsere, men det skete ikke upåvirket. Mails blev skrevet, filer blev vedhæftet, og spørgsmål/fokus punkter blev tilføjet til at støtte betalæserne i opgaven.
Det er overraskende svært at give slip og sende, for hvad vil de tænke, når de læser romanen? Består den deres test/vurdering på trods af alle de kommentarer, de naturligt har til indholdet? Med svedige hænder blev der trykket send.

girl-240925_600

Nu dykker jeg ned og afventer

At give slip på romanen og lade den stå helt på egne ben for første gang i hænderne på fem andre forfattere/forfatterspirer og en læsehest kan godt give seriøs kriller i maven. Lige nu sidder jeg uroligt på stolen og tænker over, hvordan jeg vil have det med hård konstruktiv kritik. Hvordan ruster man sig selv til det, når ens ‘baby’ er til første vurdering? Jeg kan i hvert fald ikke gøre mere lige nu, så jeg dykker ned og holder vejret i spænding, mens jeg venter på tilbagemeldinger.

feedback-1213042_600

Hvad sker der i ventetiden på feedback?

I den kommende tid vil de seks kompetente betalæsere læse, kommentere og vurdere romanen. Mens de arbejder med Maya, hjælper jeg dem med at betalæse deres værker. Det glæder jeg mig til at gøre, for det lærer jeg også selv meget af. Hvordan har de grebet en situation an? Hvor lidt eller meget beskrivelse har de af omgivelserne? Kan jeg mærke deres karakterer i bogen? Kravler de ind under huden på mig? Og holder spændingsniveauet hele vejen igennem fra start til slut?

Når jeg har gennemlæst de andres værker og givet dem ærlige og konstruktive tilbagemeldinger, skal jeg kigge deres tilbagemeldinger igennem. Hvis der er nok til at påbegynde anden omgang redigering ud fra deres kommentarer og gode råd, så er det næste opgave for mig. Skulle jeg afvente meldinger fra en eller flere betalæsere, så skriver jeg videre på den næste roman, som jeg allerede er startet op på. Jeg kommer i hvert fald ikke til at trille tommelfingre i ventetiden.

feedback-3239454_600

Vurderingen

Lige nu og her ser jeg frem til at høre et pip fra mine læsere, og så må vi se, hvordan kritikken lyder. Er jeg tæt på mål? Eller kræver den omskrivninger af afsnit eller kapitler for at det hele hænger bedre sammen i den røde tråd?

Ydmygt afventer jeg, mens jeg læser deres spændende værker.

Jeg holder vejret i spænding. Frygter det værste. Håber det bedste.

Skriv et svar

Discover more from Pia Grønlund

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading