Uncategorized

Hvad med de 364 andre dage?

I de senere år er der flere og flere amerikanske traditioner, der sniger sig ind i vores liv. Og mon ikke alle har opdaget, at det er valentinsdag i dag – det har medierne og butikkerne i hvert fald gjort deres for, at vi skal opdage.

Jeg tror, alle kan trænge til en kærlig påmindelse fra tid til anden om at værdsætte og vise dem, der betyder noget for os, at de fylder i vores hjerte. Der er formentlig også nogen, der ligefrem forventer en gave eller kærlighedserklæring fra deres elskede i dag.

Men hvad med de 364 andre dage?

Hvor mange husker at forkæle resten af året?

Desværre er der nok mange, der overser værdien af den spontane kærlighedserklæring på en tilfældig dag. En dag, hvor det slet ikke er forventet, som det måske er på valentinsdag og mors/fars dag.

Glæden den pludselige overraskelse giver, er mangedobbelt den glæde, en imødeset overraskelse giver. Det kan blot være den lille anerkendelse, der glæder.

Husk de andre 364 dage og lad os sammen gøre verden til et varmere og mere kærligt sted at være. Et sted fyldt med dejlige overraskelser.

Skriv et svar

Discover more from Pia Grønlund

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading