Læsning for mig er et fristed og en frihed at kunne gøre. Nogle perioder er jeg særdeles aktiv og får læst meget. Andre perioder kniber det med at finde tiden eller overskuddet til at tage bogen frem. Der er dog ingen tvivl om, at jeg savner læsningen, når jeg ikke finder tiden til det.
2019 har for mig været et meget travlt år, og læsningen har derfor været begrænset. Men den smule jeg har fået læst, har til gengæld været underholdende og/eller tankevækkende.
En bog vil jeg fremhæve. En bog, der gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg stadig går og tænker over handlingen, de menneskelige konsekvenser, den afmagt omgivelserne til hovedpersonen må have følt, men ikke mindst er jeg selv opmærksom på mine nære. Opdager jeg i tide, hvis en har brug for hjælp?! Det er godt spørgsmål, som man nok ikke selv kan svare på.
Bogen er skrevet af Katja Berger og hedder “Onshore 1: Hvor hører jeg til”. Katja har skabt nogle karakterer – nogle unge mennesker, der er fængslende og en handling, du ikke kan ignorere. Du kan ikke vende ryggen til den barske sandhed og virkelighed.
Er dette en ukendt bog for dig, så kan jeg på det varmeste anbefale dig at læse den. Det er mange måneder siden, jeg læste den, men jeg tænker stadig over handlingen. Det er sjældent, at en bog kravler så langt ind under huden på mig, som denne gjorde.
Ella-Maluca Floyd
2020 er startet, men det er læsningen ikke endnu. Den første bog er netop lagt på natbordet klar til at begynde. Bogen er skrevet af Ella-Maluca Floyd og har titlen “Vegas invitation”. Det er 2. bog i serien “Tør du”. Den første bog i serien “Kendras blind date” slugte jeg på få timer. En bog jeg ikke kunne lægge fra mig. Hvilket også gør, at jeg har tårnhøje forventninger til den 2. bog i serien. Jeg håber, den lever op til mine forventninger.
Når jeg har haft en pause i mit eget skriveri – som jeg har haft i den senere tid – er læsning ofte vejen tilbage til inspiration og ideer. Efter at have læst et par bøger genlæser jeg mit eget, og tankerne opstår.
Savnet efter at skrive igen er stort, og det skal prioriteres igen. Så der igen kommer balance mellem familieliv, arbejdsliv og skriveliv. En balance, der ikke er nem med et aktivt familieliv og et 37+ job – og resten er skrivetid. Oftest er der ikke mange timer tilbage.
Livet er prioritering. Og det er vigtigt at huske sig selv, så man ikke ender med at være en masse for andre samtidig med at egne behov tilsidesættes. Når jeg lytter til mit hjerte, er der ingen tvivl om, at mit skriveliv skal prioriteres mere fremad… og at få redigeret min roman “Mayas Verden” færdig står højt på ønskelisten.
