Uncategorized

Simple konflikter mellem elskende

I starten af alle parforhold vil de elskende oftest kunne se charmen i alle de “fejl” og “mangler” kæresten har. Men med tiden kan charmen forsvinde, og de kan udvikle sig til reelle irritationer og konflikter.

Hvem kender ikke til dilemmaet med, om toiletbrættet skal være oppe eller nede… Eller om vasketøjet ligger korrekt i bunkerne ved siden af vaskemaskinen – hvis det overhoved er nået frem til vaskemaskinen !! Og tallerkenen kom ikke lige i opvaskeren efter brug, måske er den ikke end gang sat i blød i vasken. Listen kan være lang med alle disse små hverdags ting, der måske ikke betyder det store for den ene part, men går den anden part på.

Det er sjældent løsningen, at den ene part får ret. Oftest er det kunsten at finde løsningen i fællesskab.

I øjeblikket skriver jeg om to, der er udfordret af hverdags konflikter. De vil egentlig begge gerne have ret, men ved også at de er nødt til at lave et kompromis – selvom det er svært.

Har du lyst til at brainstorme samme med mig? Har du ideer til hverdags konflikter, som kan give gnidninger i hverdagen og samlivet, så skriv dem endelig… Jeg vil meget gerne inspireres. For der kan sagtens være masser af små ting, der slet ikke har strejfet mine tanker, men som kan bruges og bygges en sjov detalje op om i handlingen.

Jeg ser frem til at læse dine tanker og ideer.

3 comments

  1. Hej Pia

    Hvis det er et par med børn er der også masser af konfliktstof at hente i måden man vil opdrage på. Ellers hvem skal lave mad i dag og hvorfor skal jeg altid minde dig om at købe mælk. Skal du virkelig snorke så højt?
    Vh Mimi K

    1. Hej Mimi
      Beklager svartiden, men ja der er masser at hente i forbindelse med børn – især hvis det også samtidig er dine, mine og vores. Så er der en x, der også kan udfordre de elskende i at få hverdagen/livet sammen til at fungere og være harmonisk.
      Jeg havde helt glemt detaljen med at snorke og holde hinanden vågne om natten. Det kan virkelig drive en til vanvid.
      Tak for en masse nye sjove, skæve og underholdende ideer og tanker. Lige hvad jeg trængte til 🙂
      Mange hilsner
      Pia

  2. Hej Pia
    Har åbenbart ikke tjekket min blogpost i lang tid. Så faldt lige over din kommentar og blev helt glad da jeg læste den. Fedt når man kan give ideer til hinanden.
    Mange hilsener
    Mimi K

Skriv et svar

Discover more from Pia Grønlund

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading