Uncategorized

Hvad er status på Mayas Verden 1?

For et par uger siden fortalte jeg, at en svær beslutning var taget. Jeg ville omskrive Maya fra 1. person datid til 1. person nutid. Flere har spurgt hvorfor. Der er flere grunde.

  1. Historien bliver mere levende med nutid.
  2. Jeg vil få svært ved at skrive de to efterfølgende i 1. person datid med den handling, der er i dem.

I den senere tid har jeg læst mange bøger indenfor genren. Nogle var skrevet i 1. person andre i 3. person. Nogle i nutid, andre i datid. Og jo flere bøger jeg læste i 1. person nutid, jo tydeligere blev det for mig, at det ville blive svært at skrive de to efterfølgende i 1. person. Deres handling er klart mere egnet til 1. person nutid.

I en trilogi vil det være mærkeligt at ændre fortællestil undervejs. Derfor er jeg rigtig glad for at have truffet valget nu, mens det stadig er muligt at ændre på udgangspunktet i den første bog i trilogien.

b4f6c485e76c1fa7b1923f8fad85bfc3xxl-600

Men hvordan går det med omskrivningen?

Jo, det går faktisk bedre og hurtigere, end jeg havde frygtet. I første omgang arbejder jeg mig gennem bogen og retter tekstens tid. Når alle kapitler er gennemgået, så vil jeg læse bogen fra start til slut ud i en køre – og forhåbentlig finder jeg ikke nogle afsnit, der skal igennem en omfattende omskrivning.

Herefter er det ved at være tid til, at Maya 1 skal stå på egne ben.

NaNoWriMo 600

I dag er det 1. november, og NaNoWriMo (National Novel Writing Month) står for døren. Mange forfattere/forfatterspirer bruger denne måned på at få skrevet en masse. Og det gælder også mig.

NaNoWriMos officielle mål er 50.000 skrevne ord i løbet af november, men så ambitiøs er jeg slet ikke – ej heller så rutineret en forfatter, at jeg kan nå at skrive 50.000 ord samtidig med familie, arbejde og øvrige pligter og gøremål. Mit mål er sat noget mere beskeden med 20.000 skrevne ord. Det burde være realistisk at ende der omkring.

Jeg har sat november måned af til at få lagt en masse kærlighed i Maya 2, så den bog kommer sikkert fra start. Handlingen er i grove træk lagt, små sedler med ideer hænger klar på opslagstavlen, fingrene gløder, og tankerne flyver. Alt er som en restløs travhest i båsen, klar til at løbe.

Den sidste lange periode har jeg redigeret eller omskrevet i Maya 1, hvilket er en del af at lave en bog færdig. Men jeg må tilstå, at jeg er helt klar til at skrive en ny frisk tekst igen. Bare give den gas ud over stepperne, tømme hovedet for ideer og få skabt en ny og spændende bog-baby.

bøger 1-600

Jeg ser frem til den kommende måned med spænding og højt humør. Det blanke ark er foran mig, klar til at tage imod og rumme den næste historie, der presser sig på i mit hoved. November bliver en fest ved tasterne.

I løbet af måneden vil jeg få gange give en status på mit skriveri, så du har mulighed for at følge med i, hvor langt jeg er nået. Og om det er realistisk at nå 20.000 skrevne ord inden månedens udgang.

Umiddelbart lyder 667 skrevne ord dagligt måske ikke af meget, men kvalitets tekst tager tid at skrive. Der vil også være dage, hvor det ikke er muligt for mig at skrive. Det betyder, at der pludselig kan være flere tusind ord, der skal ‘indhentes’ for at nå i mål. Men jeg vil gøre mit bedste og skrive hver gang tiden tillader det – mere kan jeg ikke gøre.

Mens jeg skriver, vil jeg foreslå, at du griber en bog. Læner dig tilbage og beriger dit sind med en historie indenfor den genre, som tiltaler dig mest. Rigtig god læselyst.

Skriv et svar

Discover more from Pia Grønlund

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading