Uncategorized

Irene Caos trilogi: Italienske nætter 2, Rom

Irene Cao - 2 Italienske nætter Rom

Titel:                   Rom (2. bind i trilogien Italienske nætter)
Forfatter:          Irene Cao

Bagsiden:

En kvinde, der ikke kender kærligheden
En mand, der kun kender dens mørke side

Elena er flyttet sammen med Filippo i Rom, hvor hun skal restaurere et kunstværk i San Luigikirken. Hun håber, at Filippo kan kurere hendes hjertesorg efter, at hun er blevet forladt af Leonardo, den sicilianske stjernekok, som knuste hendes hjerte i Venedig.
Elena fejrer sin 30 års fødselsdag sammen med Filippo på en restaurant. Desserten kommer ind. Granatæblekerner. Elenas hjerte hamrer i brystet på hende. Granatæble er Leonardos yndlingsfrugt. Er det et tilfælde? Hun baner sig vej ud til køkkenet og finder restaurantens ejer: Leonardo.
Mere end nogensinde vil Leonardo have Elena, og Elena drages mod ham som af en magnet. Men over deres kærlighed ligger en skygge, som måske ikke kan overvindes.

Min læseoplevelse:

Endnu en bog af Irene Cao er slugt med lynets hast. ‘Rom’ lever til fulde op til niveauet fra ‘Venedig’ – og nu glæder jeg mig meget til ‘Sicilien’, som forhåbentlig fortsætter i samme spændende og medlevende stil.
Men tilbage til ‘Rom’ for her sker der igen en masse. Irene formår at udfordre læseren med hendes vinkler på tilværelsen og dette følelsesmæssige rod, der kan opstå indeni, når man er splittet mellem to mænd. Én man elsker, og én man begærer. Elenas indre kamp er godt beskrevet og som læser ender du med at være med hendes i virvaret på godt og ondt. Du når både at tænke så lad dog vær og stakkels kvinde.
Jeg er bjergtaget for anden gang.

Min anbefaling:

Læs den, læs den, læs den… Denne trilogi er så meget et must read for alle erotik læsere. Og har du aldrig læst denne genre, så hop med på vognen. Det er bestemt ikke en omgang letbenet litteratur.
Irene Cao skriver fantastisk, bygger troværdige universer op om karakterne og formår at hive læserne med ind i Elena, så man lider og nyder med hende.

Skriv et svar

Discover more from Pia Grønlund

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading