Uncategorized

Hvor langt er du kommet med romanen?

Jeg har sat mig til rette i den varme stol, klar til at besvare jeres spørgsmål. Og det spørgsmål jeg er blevet stillet flere gange i den senere tid er:

Hvor langt er du kommet med romanen?

Mayas Verden 1 (som romanen hedder indtil videre) er blevet betalæst af 6 kompetente personer. 5 af dem er enten forfattere eller forfatterspirer og den 6. person er en læsehest.

Alle deres gode, konstruktive og kritiske kommentarer er gennemlæst. Og jeg er i fuld gang med at rette for taste- og stavefejl, tilføje nye vinkler og i det hele taget gøre teksten skarpere. I skrivende stund er jeg knapt halvvejs gennem romanen.

Jeg må erkende, at redigeringsfasen er mere tidskrævende, end jeg havde forventet. Og det overrasker mig. At få flyttet noget tekst længere frem i romanen og skabt den sammenhængende handling, at få tilføje nye personer naturligt, at få fjernet overflødige fyldord, og at få lavet endnu flere beskrivelser af omgivelser og personer, så læseren bedre kan se og mærke handlingen. Det tager tid.

Men jeg får langsomt skrevet mig igennem, kapitel for kapitel. Og når jeg er ved at springe i luften af redigeringsdetaljer, tager jeg en pause, som i de fleste tilfælde bruges på at skrive på nye tekster.

skrive 9-600

Jeg har lagt mærke til, at jo mere jeg redigerer, jo flere ideer får jeg til andre romaner.

Iderigdommen er enorm for tiden, og det er svært ikke at blive revet med. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bedre kan lide at skrive end at redigere, men det er en del af at få romanen færdig, så det skal gøres.

Nogle nye ideer bliver skrevet ned i stikord til en senere lejlighed. Mens andre ideer fanger mig så meget, at jeg ender med at skrive, og i nogle tilfælde sidder jeg pludselig med kapitel 1 til en helt ny roman.

Det er svært ikke at fortsætte med at skrive på ideen, men jeg tvinger mig selv tilbage til redigeringen, når ideen er på papir. Fokus, fokus, fokus. Ellers bliver Mayas Verden 1 aldrig færdig.

Og dette lille sidespring vil jeg også afslutte nu for at vende tilbage til redigeringen.

Skriv et svar

Discover more from Pia Grønlund

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading