Titel: Venedig (1. bind i trilogien Italienske nætter)
Forfatter: Irene Cao
Bagsiden:
En kvinde, der ikke kender kærligheden.
En mand, der kun kender dens mørke side.
Elena er 29 år, kunstkonservator og bor i Venedig. Kunst er hele hendes verden, og frem for fest og farver foretrækker hun at sidde hjemme alene eller se film sammen med sin gode ven Filippo, som hun begynder at tro kunne være hendes drømmemand.
Lige indtil den dag hun møder Leonardo, en berømt stjernekok fra Sicilien, som flytter ind i den bygning, hvor Elena er i gang med at restaurere et freskomaleri.
Leonardo mærker med det samme, at Elena gemmer på noget uforløst, og han sætter sig for at tage hende med på en rejse i nydelse. Trods irritation over at blive forstyrret i sit arbejde er Elena stærkt tiltrukket af den karismatiske Leonardo, som kun har én betingelse. Elena må ikke forelske sig i ham.
Venedig er første bind i trilogien Italienske nætter.
En forførende og sanselig kærlighedshistorie du ikke kan slippe.
Min læseoplevelse:
Jeg var fuldstændig bjergtaget af bogen allerede fra første side. Med det samme præsenteres et univers, der er så langt fra alt andet. Livet som kunstkonservator, og så tilmed i Venedig. Byen spiller en stor og interessant rolle i historien, som udfordringerne ved højvande blandt andet.
Men min yndlings detalje er granatæble kernerne, der ligeledes spiller en væsentlig rolle og åbner handlingen op.
Bogen er fuld af overraskelser, detaljer og tanker, der rusker i læseren på den gode måde.
Det er første bog, jeg har læst af Irene Cao, men bestemt ikke den sidste.
Min anbefaling:
Fantastisk, ikke mindre. Jeg lagde ‘Venedig’ ned på bordet, og tog straks ‘Rom’ (2. bog i trilogien) frem og fortsatte læsningen – jeg var nødt til at vide, hvad historien fortsatte med.
Allerede nu har jeg en fornemmelse af, at jeg vil sidde med en tristhed, når jeg lukker ‘Sicilien’ (3. bog i serien).
Det er meget, meget længe siden, at jeg har været så opslugt af en historie.